Menu
•  Indhold

NemLog-in idriftsættes for producenter den 25-03-2020 (opdateres løbende)

Styrelsen for It og Læring er i gang med at modernisere Materialeplatformen, så du som producent kan logge på med NemLog-in. Denne modernisering af Materialeplatformen medfører, at producenter fra den 18. februar 2020 kan opleve problemer ved at logge på med UNI-Login.

NemLog-in idriftsættes på Materialeplatformen den 25-03-2020 kl. 11.00.

OBS: Det er nu muligt at forespørge om den nye rettighed såfremt man har en medarbejdersignatur.

Guide til at forespørge om rettigheden findes nedenfor. 

Denne side opdateres løbende med seneste nyt om adgang for producenter.
Senest opdateret 19. marts 2020 kl. 11.00

Hvad skal jeg gøre for at få adgang til Materialeplatformen?

Det er nødvendigt at have en medarbejdersignatur for at kunne logge på Materialeplatformen i den kommende loginløsning.

Log ind på brugeradministration.nemlog-in.dk med din medarbejdersignatur eller NemID 

  1. Klik på Få flere rettigheder
  2. Gå til Uddannelse og prøver, klik på + ude i højre side
  3. Sæt markering i Materialeplatformen: Producentadgang til materialeplatformen.dk
  4. Klik Send forespørgsel
  5. Din NemLog-in brugeradministrator skal godkende din forespørgsel

 

Har det betydning for min API-integration til Materialeplatformen?

Producenter, der har en API-integration til Materialeplatformen, skal ikke foretage nogen ændringer. Denne integration til Materialeplatformen bliver ikke påvirket ved overgangen til NemLog-in.

Orienter dig om status for implementering af NemLog-in under Nyheder på www.materialeplatform.dk