Kommentarer

Barakkerne - min danske og tyske barndom i efterkrigstidens Flensborg  

Forfattere:
Rolf Erbst
Udgiver:
Forlaget mellemgaard
Materialetype:
 
Indhold:
Frilæsning
Målgruppe:
Klassetrin:
8.-10. kl.
Registreret af:
FORLAGET HEDWIG ApS

Barakken var en kvindeverden, og næsten alle kvinderne var enker, der brugte al deres tid på at skaffe mad til deres børn og sig selv. Handlingen foregår efter 2. verdenskrig i en barak i udkanten af Flensborg. Det var en blandet dansk og tysk verden, hvor forfatteren hjemmevant svømmede rundt i både den tyske og den danske kultur. Barakken var en kvindeverden, og næsten alle kvinderne var enker, der brugte al deres tid på at skaffe mad til deres børn og sig selv. De få mænd, der lidt efter lidt kom hjem fra krig og fangenskab, var fuldstændig ødelagte af krigen og ikke noget forbillede for barakkens drenge, der fulde af energi og livslyst måtte finde deres egen måde at håndtere tilværelsen på. Han gik i dansk skole, hvor nogle af lærerne havde været tyske soldater under krigen. De var alle markante personligheder og havde klaret sig igennem krigen uden at miste deres menneskelighed. Forfatteren dumpede i 1. klasse i den danske skole, fordi han ikke havde nået at lære at læse i 1. klasse. Først nogle år senere lærte han - ved et rent tilfælde - at læse. Derefter kastede han sig med stor iver over hver en bog, han kom i nærheden af. Moderen var et typisk barn af denne dansk-tyske verden. Krigen og efterkrigstiden havde traumatiseret hende, så hun til sidst ikke kunne mere. Det kom til at sætte sit præg på forfatterens opvækst. Uddrag af bogen: Da hr. og fru Jensen flyttede ind i barakken, havde de allerede været medlem af det danske mindretal i nogle år, og børnene gik i dansk skole. Fru Jensen nåede at føde ikke mindre end 6 børn, og vi plejede at sige, at børnene blev ringere og ringere og dummere og dummere. Men det passer nok ikke. Det var derimod tydeligt, at hele familien blev fattigere og fattigere. Dette skyldtes forældrenes dovenskab, for det var almindelig kendt i barakken, at de to gamle lå i sengen det meste af dagen. De havde bekendtgjort, at de begge led af kredsløbsforstyrrelser, og at de derfor var tvunget til at ligge i sengen. En lidt mærkelig begrundelse, men de var overbeviste om, at sygdommen kun kunne bekæmpes ved, at de bevægede sig så lidt som muligt. Om forfatteren: Rolf Erbst er født i Flensborg i januar 1946. Han gik i dansk skole, og efter endt skolegang havde han forskellige ufaglærte jobs. Han har bl.a. arbejdet i Flensborg, København og Bayern, og som 19-årig rejste han ud i verden og arbejdede 2 år i Afrika. Efter Afrika gik han to år på studenterkursus i Odense, hvor han mødte Annemarie, som han senere blev gift med. Efter studentereksamen i 1970 læste han på Københavns Universitet, hvorpå han i henved 30 år arbejdede som gymnasielærer i København, på Fyn og på Færøerne. Rolf Erbst har udgivet en række lærebøger til gymnasiet og hf og produceret hjemmesider med undervisningsmaterialer. I dag er han gået på pension, men stadig aktiv, og i forårssemestret 2011 underviste han i engelsk som frivillig på en Grundtvig-inspireret højskole i Indien (Mitraniketan, Kerala). Rolf Erbst udfører stadig nogle jobs for det færøske undervisningsministerium. www.rolferbst.dk 

Bogkortets ID
98239314
Dato for offentliggørelse
17. januar 2017
Udgivelsesdato
3. december 2012
Er læremidlet interaktivt?
Nej
Brugsrettigheder
Dansk ophavsret - ingen Creative Commons-licenser angivet.
Slutbrugere
Elev/kursist/studerende
Sidetal
152 sider
Udgave/version
1. udgave, 2. oplag
ISBN
978-87-92920-74-4
Pris (ekskl. moms) og vilkår
169,95
Emneord
Barakker, dansk-tysk grænse, efterkrigstiden, Danmark og Tyskland i 1950'erne, Flensborg, , Sydslesvig, den danske skole,
Klassetrin
8.-10. kl.
Kommentar til brug i undervisningen
Historie: Efterkrigstidens historie i Sydslesvig og Vesttyskland. Fattigdom i Flensborg efter 2. verdenskrig. Mindretallet. Samfundsfag: Levevilkårene i det danske mindretal, bevidstheden om KZ-lejrene i den tyske befolkning). Dansk: Der er især spørgsmålet om fortællerens rolle. Hvorfor er der en jeg-fortæller? Kunne det også fortælles af en alvidende fortæller? Hvad er sandhedsværdien af, hvad han fortæller?