001 RET
- Forfattere:
- Michael Scheuer
- Materialetype:
-
- Indhold:
- Prøver, opgaver og test, Lærervejledning, Værktøjsprogrammer
- Målgruppe:
-
- Klassetrin:
- 8.-10. kl.
- Registreret af:
- Michael Scheuer

001 RET er et retteprogram til retning af afgangsprøver i matematik til FSA og FS10 – samtlige opgavesæt fra maj 2001, både sommer og vinter. Vil du rette endnu ældre sæt, kan du også gøre det i programmet, der er skrevet i Excel 2010 og ligger i fire moduler/projekter, der arbejder sammen. Programmet er yderst velegnet til retning af eksempelvis månedsopgaver i 8.-9.-10. klasse, og der er plads til at du kan gemme alle karakterer. Alt, der kan automatiseres, er automatiseret, men dog stadig så fleksibelt, at brugeren kan bestemme en lang række faktorer, der skal indgå i vurderingen. Programmet er oprindeligt lavet til beskikkede censorer i matematik, så en lang række faciliteter dækker censorers behov for indberetninger og statistikker, karakterlister mv. Programmet må pt. ikke bruges af beskikkede censorer, men skal du rette egne klassers afgangsprøver, må du gerne anvende det. Se videovejledningerne fra LærIT før du åbner programmet første gang! Programmet opdateres i forbindelse med afgangsprøverne i december og maj. Filerne kan hentes via Skolekom (matematik og fsamat-afslprø). Hvis de ikke opdateres hér på materialeplatformen, så kontakt forfatteren (censur@innovision.it). De nyeste prøver i FSA og FS10 kan kun rettes, hvis du henter den opdaterede 004 TEKSTER, der er én af de fire projekter i systemet. Programmet/systemet er gratis!
