For producenter
På denne side er der svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.
- Hvem kan få optaget materiale på Materialeplatformen?
- Hvordan bliver man godkendt som producent?
- Hvad er et UNI•Login og hvad skal jeg bruge det til?
- Hvilke typer materiale kan registreres?
- Hvilke uddannelsesområder dækkes?
- Hvad koster det?
- FUI, Informationsaftalen og Materialeplatformen
- Hvordan ændrer man sin profil?
- Hvor finder jeg en vejledning?
Om Hvem kan få optaget materiale på Materialeplatformen?
Materiale til Læremidler
Alle udviklere af læremidler kan ansøge om at blive oprettet som producent på Materialeplatformen. Som producent får man adgang til at registrere materialer under hovedområdet Læremidler.
Materiale til Lærer til lærer
Både producenter og undervisere kan bidrage til hovedområdet Lærer til lærer. Eneste krav er UNI•Login – et bruger-id, der allerede bruges af ca. en million ansatte og elever i uddannelsesverdenen til en række andre tjenester.
Er man producent, og ønsker at få adgang til at registrere materiale under området Læremidler, kan man ansøge om oprettelse.
UNI•C godkender en producent ud fra vejledende kriterier og en gennemgang af et eksempel på materiale, som indsendes i forbindelse med oprettelsen.
Gennemgangen skal bl.a. sikre, at materialet har 1) et klart pædagogisk sigte inden for uddannelsesområder der er medtaget i Uddannelsesguiden, 2) er aktuelt og opdateret ud fra en samfundsmæssig eller en nyhedsmæssig sammenhæng, samt en uddannelsespolitisk eller pædagogisk sammenhæng, 3) ikke agiterer for bestemte politiske eller religiøse overbevisninger og 4) ikke indeholder reklame for bestemte produkter eller lignende. Se Forbrugerombudsmandens vejledning til markedsføringslovens § 8, specielt afsnit 19 om Skolesponsorering og anden markedsføring i skoler og daginstitutioner for børn og unge.
Der gælder følgende vilkår for producenter.
Hvis man som producent råder over en stor samling af beskrivelser, kan der indgås aftaler om løbende automatisk overførsel og opdatering af de tilsvarende poster på Materialeplatformen. Alternativt kan producenter vedligeholde beskrivelserne via en webgrænseflade.
Du skal bruge et UNI•Login for at kunne registrere et materiale på Materialeplatformen.
UNI•Login er et fælles login til en række nettjenester, som fx SkoleKom, SkoDa m.fl.
Læs mere på support.emu.dk/uni-login, hvor du også kan få et UNI•Login.
Der kræves som udgangspunkt ikke UNI•Login for at kunne se og downloade materialer fra Materialeplatformen.
Alle materialer under Læremidler er opgjort på 3 simple materialetyper: Trykt, Online, Andet. Typen Andet indeholder under-formater.
’Online’ er på Materialeplatformen defineret ved, at læringsressourcen enten består af en URL eller af en fil, man kan downloade.
Eksempler på indholdstyper, der kan registreres under de enkelte områder af Materialeplatformen er:
Læremidler
|
Lærer til lærer
|
Det er muligt at registrere materialer til alle uddannelsesområder under Ministeriet for Børn og Undervisning.
- Grundskolen
- Gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX, HTX)
- Erhvervsuddannelser
- Voksenuddannelser
- AMU
- Kortere videregående uddannelser
- Mellemlange videregående uddannelser
Registrering af materialer på Materialeplatformen er gratis.
Enhver indholdsleverandør kan gratis opbevare op til 50 MB og tilkøbe lagerplads derudover.
Materialer fra den tidligere FUI-base er nu registreret på Materialeplatformen. FUI, Fonden UndervisningsInformation, udgiver ikke længere kataloger i papirformat.
De materialer, der udsendes som informationseksemplarer til Centre for Undervisningsmidler m.fl. som led i Informationsaftalen, skal som en del af registreringen have angivet distributionsuge og FUI-koder.
Har du brug for yderligere information om FUI-koder, Informationsaftalen eller distribution af informationseksemplarer, kan du læse mere her.
Det er vigtigt, at alle, der udsender informationseksemplarer, overholder retningslinjerne - og er medlem af enten Forlæggerforeningen eller Brancheforeningen for Undervisningsmidler.
Spørgsmål vedr. Informationsaftalen henvises i øvrigt til Center for Undervisningsmidler, Hjørring (Professionshøjskolen UC Nordjylland), som administrerer Informationsaftalen (kontakt).
Alle forlag og producenter på Materialeplatformen har deres egen profil, som består af div. stamoplysninger, bl.a. kontaktoplysninger:
- Adresse
- Telefonnummer
- Faxnummer
- E-mail-adresse
- Webadresse
Kontaktoplysningerne kan ses af Materialeplatformens brugere på http://materialeplatform.emu.dk/materialer/public_producer_list.do.
E-mail-adressen i profilen anvendes til udsendelse af nyhedsbrev fra Materialeplatformen.
Som producent kan man selv kontrollere og ændre sin profil.
Om Hvordan ændrer man sin profil?
Ændring af profil
- Gå ind på materialeplatform.emu.dk
- Vælg Mine sider i menuen til venstre og log på med et UNI-Login
- Vælg Profil i menuen til venstre
- Klik på linket EMUs brugeradministration i feltet Institution midt på siden for at foretage rettelser.
Opdateret version af producentvejledningen er klar (januar 2012). Download vejledningen (pdf-format).

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
